Især interessant på grund af Samir Shehadehs deltog i undersøgelsen af mordet på Rafik Hariri (og mange flere). Et mord der, på USAs foranledning, i ekspresfart sendte Syrien ud af Libanon.
At attentatet fandt sted ved den (da) israelsk militær kontrollerede by Sidon er heller ikke uvæsentlig. Bomben var desuden af samme type som den der blev anvendt ved Hariri attentatet.
Og det sker så 14 dage før FNs chef undersøger skal aflevere sin seneste rapport om mordet til FN.
Her lidt om sidste gang Mossad detonerede bomber i Sidon: A ‘Pretext’ War in Lebanon
Som en lille kuriøsitet, skriver TV2, at der var tale om et selvmordsangreb:

Indtil videre holder TV2 stadig fast i deres “fortolkning”:
Selvmordsbombe i Sydlibanon - det smager selvfølgelig også mere af et “islamistisk fingeraftryk”. Siger lidt om hvor meget man skal lægge i den evindelige (og udokumenterede) strøm af rapporter om selvmordsbomber i almindelighed.
For lige at vende tilbage til Hariri-attentatet kan man bl.a. læse på www.leksikon.org:
Hariri blev i februar 2005 dræbt ved et voldsomt bombeattentat i Beirut. I løbet af få timer havde USA lagt hele skylden for attentatet på Syrien og krævede sammen med Frankrig at landet trak sit militær ud af Libanon. Faktisk peger en del i retning af, at attentatet blev gennemført af en fremmed magt. «Dette er udført af en efterretningstjeneste, ikke en lille gruppe», erklærede mellemøstanalytikeren Rime Allaf fra Royal Institute of International Affairs i London. En analyse af hvem der nyder gavn af attentatet indikerer imidlertid, at det ikke er sandsynligt at Syrien står bag. Attentatet isolerede landet, forstærket USA’s pres og vil sandsynligvis fremskynde det tidspunkt hvor det endegyldigt må trække sine tropper ud af landet. En del analytikere i den arabiske verden peger da også på Israel som den mest sandsynlige bagmand. Israel har tidligere - i 1970′erne og 80′erne - gennemført en lang række politiske attentater i Libanon, nyder godt af USA’s forstærkede pres på Syrien, og håber samtidig at kunne svække dets hovedfjende i Libanon: Hezbollah. USA’s hurtige og præcise reaktion på attentatet kan indikere, at supermagten på forhånd var orienteret.
En række anti-syriske libenesiske politikere blev gennem 2005 dræbt ved særdeles professionelle attentater, og Syrien trak i sommeren sit militær ud af landet efter stærkt anti-syriske demonstrationer. I efteråret offentliggjorde FN’s undersøgelseskommission af Hariri attentatet under ledelse af den tyske dommer, Detlef Mehlis sin første rapport, der pegede i retning af Syrien som attentatets bagmand. Siden sprang to af Mehlis’ kronvidner imidlertid fra og erklærede, at de aldrig havde udtalt sig sådan til Mehlis.
I december dræbtes den libanesiske politiker Gebran Tueni ved et attentat udenfor Beirut. Det skete samme aften som Mehlis offentliggjorde sin seneste rapport.
Hvis Syrien skulle stå bag attentaterne i Libanon kan man konstatere, at styret i Damaskus hver gang skyder sig selv i foden. Andre iagttagere peger på andre mulige bagmand. Nogle hælder til den opfattelse, at der er tale om elementer indenfor det syriske efterretningsvæsen, der ønsker at tvinge Assad bort fra hans eftergivende kurs overfor USA. Europæiske efterretningskilder kritiserer Mehlis for ikke at undersøge forbindelserne mellem USA, Israel og højreorienterede libanesere. Dette er disse kredse der nyder størst gavn af attentaterne i Libanon, der svækker Syrien og kan give USA et påskud til at angribe landet, når det politisk mest fordelagtigt. Israel er i forvejen berygtet for sine attentater i Libanon. Iflg. europæiske efterretningskilder kan alliancens mål være at få indsat en stærkt højreorienteret libanesisk regering, der samtidig vil slå til mod partiet Hezbollah, der nyder betydelig opbakning i specielt den sydlige del af landet. Israel har fortrudt, at landet opgav sin besættelse af den sydlige del af Libanon i 2000.
Med Israels seneste voldtægt af Libanon, er mistanken mod Israel, i denne sag, blevet yderligere bestyrket. Syrien stod i vejen for en israelsk invasion af Libanon - en invasion der var planlagt lang tid før krigsudbruddet:
[Information, 15. august, USA kendte plan om invasion af Libanon]
Israel havde lagt detaljerede planer for invasion af Libanon og udslettelse af Hizbollah, længe før den libanesiske milits den 12. juli serverede en anledning ved at kidnappe to israelske soldater. Det Hvide Hus kendte på forhånd de israelske planer, sanktionerede dem og så en eliminering af Hizbollah og dets raketbatterier som forudsætning for på et tidspunkt at kunne indlede en militæraktion mod præstestyret i Iran.
Og mon ikke disse planer allerede lå på bordet før Hariri lå i jorden?